Blog Image

Dalbloggen

Holiday on Ice

Livet i Grønnedal Posted on 16 Apr, 2011 17:35:19

Påsken er startet og vejret viser sig fra sin bedste side. Skolen skinner fra en skyfri himmel, masser af sne, minus 10-15 grader og svag vind.
Det er blevet tid til at afprøve de nye skøjter, skøjterne er nu anskaffet for længe siden, men det er først nu vejret har været til det.
De voksne glæder sig til at glide graciøst hen over isen, mens unger skal have deres debut på klingerne. Knap så graciøst, som forventet, men halvdelen af ungerne fik godt bid i kunsten at stå på skøjter og nød det, mens den anden halvdel syntes bedre om at feje sne af banen.

God påske.



Omvendt dag

Livet i Grønnedal Posted on 23 Jan, 2011 20:32:48

Som overskriften antyder, er der afholdt omvendt-dag i hus 98 i dag. Hvad er så en omvendt-dag? spørger du nok nu. Omvendt-dag er en dag hvor alt er omvendt, derfor startede dagen med at familien indtog en portion varm mad, selvom klokken nu har passeret 1600 er der ingen i familien der har fået pyjamassen af endnu, frokosten er blevet indtaget som indendørs skovtur og vi forventer at aftensmaden bliver en portion cornflakes med mælk. Ungerne har glædet sig i flere dage til denne omvendt-dag, og med god grund, vejret har nemlig også holdt omvendt-dag i dag. DET HAR SNEET!!!! det er godt nok også blevet varmere og der er sjap over hele Dalen, men der er hvidt.
Jeg har lagt et par billeder ind fra vores indendørs skovtur og eftermiddagens backgammon turnering.



Lidt billeder

Livet i Grønnedal Posted on 13 Jan, 2011 19:24:46

Jeg har lige fået tømt det ene kamera, og lægger derfor et par billeder ind.
Billede 3 er taget for et par dage siden, så som I kan se er vinteren over os smiley
Billede 4 er solnedgang over “Dronning Dagmar fjeldet”.



Forår – Inluenza – SOL

Livet i Grønnedal Posted on 13 Jan, 2011 18:42:39

Nu er det officielt!!!!! FORÅRET ER KOMMET Det er i dag anden dag at solens stråler titter ned i Dalen smiley Ca. 10 minutter omkring frokost er solen over “Dronning Dagmar fjeldet” og det er lige før at man er klar til at smide blusen og stille sig ud og lade kroppen bade i lyset. Det kan lyde som om at det er mørkt hele vinteren, men det er det nu ikke, det er bare fordi man lige mangler følelsen af solens stråler.

Hvad er det nu der følger med forår? – Nå ja! INFLUENZA Dalen er ramt af en mindre epidemi. Vi lever jo om en flok slagtesvin, der ikke tåler fremmede baktusser, så vi kan i den grad mærke når der har været milflight, ud over ønskede gæster kommer der også de uønskede bakterier og vira. Jeg vil tro at 25% af beboerne i Dalen er ramt i højere eller mindre grad. Herhjemme ligger Birk med feber og snue, så vi er lidt spændte på hvornår resten af familien bliver ramt. Det går nu godt nok ellers, jeg regner med at vi snart kan få lagt et par nye billeder ind, men I må altså have dem til gode.
Det vil sige at jeg måtte lige tage et af patienten der måtte give op under eftermiddagsmaden.



Frost, kulde og absolut ingen sne

Livet i Grønnedal Posted on 09 Jan, 2011 12:32:22

Nu er vi midt inde i januar, Danmark er på 6. uge begravet i sne mens Grønnedal bare er frosset ned uden sne. Vi har haft en del sne juleaften, men mellem jul og nytår smeltede det hele og efterlod lidt is på vejene og kun i de dybeste huller i fjeldet er der lidt hvidt tilbage. Indtil videre har vi indstillet de alpine aktiviteter, men det afholder os ikke fra at træne til næste vinter OL. I går var vi ude på “skøjtesøen” for at introducere ungerne til glæden ved at stå på skøjter. Jeg vil nok sige på baggrund af gårsdagens observationer, at der går et par dage inden vi ser dem på landsdækkende TV. Man kan vel nærmest sige at Terese og jeg skubbede dem rundt, men de kunne med lidt støtte godt holde balancen, men hver gang de ville fremad gled skøjterne bare.
Terese fik også prøvet et par skøjter, desværre var der ingen der passede mine spinkle str. 46 fødder. Vi har dog overvejet at bestille vores egen skøjter, og med de danske vintre er der også en mulighed for, at de ville kunne bruges når vi kommer hjem til DK.
Dagen i dag er planlagt til at Terese og Line sammen med naboen går op på Brætten for at få lidt sol (solens stråler kommer ikke ned i Dalen for tiden) mens Birk og jeg vil køre en tur på ATV’en. Den har ellers givet os en del problemer den seneste tid, da den ikke har den samme trækkraft som tidligere. Jeg har efterhånden skiftet alle potentielle kilder til problemet ud, og den bliver gradvist bedre, men der er lidt vej endnu, jeg har dog stadig et par tricks i ærmet.
Frosten har effektivt sat en stopper for sejlads på fjorden, for al smeltevandet har lagt sig oven på det kolde fjordvand, og er frosset til så de inderste på hundrede meter ind mod havnen er dækket af ca. 5 cm tyk is.

Ingen billeder i denne omgang, men de kommer snart.



Hej venner

Livet i Grønnedal Posted on 02 Jan, 2011 13:44:15

Jeg tror at vi er ved at blive vant til at være heroppe. Sidste opdatering på bloggen var i juni måned, hmmm mon ikke det er et tegn på at vi har beskrevet et helt års cyklus, og det vi oplever nu ikke er BREAKING NEWS? Det betyder ikke, at vi ikke nyder at være heroppe, jeg tror bare, at vi nu får detaljerne med i de oplevelser vi får. Vores aktiviteter er jo i høj grad styret af vind og vejr og årstidernes skiften, derfor gør vi jo mange af de samme ting på samme tidspunkt som sidste år. Eksempelvis har vi sommeren igennem sejlet rundt i Hobitten (vores lille båd), været på hytteture, fisket, gået ture, haft dejlige familiebesøg og samlet forråd til vinteren (bær og svampe). Efteråret er gået med laksefiskeri (omtrent 100 store fine laks), røgning af laks, Tereses rensdyrjagt, Danmarksbesøg, klargøring til vinteren og almindelig efterårshygge. Nu er vi så efter kalenderen nået til vinter, vi har da også – absolut ingen sne – mellem minus 5 og plus 12 grader, så godt vi har købt hele vinterkollektionen af PEAK og CANADA GOOSE smiley Særligt glad har jeg været for min og naboens kollektive snescooter. Der har været nok sne til, at den kunne køre fra hobbyværkstedet til vores forhave, hvor den nu står på jorden og venter på sne.

Nå jeg har lige lagt lidt billeder ind fra det sidste halve år.

GODT NYTÅR til alle.



Spedalsk -eller skoldkopper??

Livet i Grønnedal Posted on 16 Jun, 2010 16:20:57

Tre gange måtte jeg forsøge at logge ind på siden her inden det lykkedes. Mon det er for lang tid siden jeg har opdateret bloggen?

Siden sidst har vi haft “uventede” gæster, fået “Hobitten” (båden) i vandet og op igen, trænet på cykel, anskaffet endnu et gevær, flyttet rudt på værelserne og en hel masse andre ting.

Først skete der jo det, at en af kollegaerne fik en albue i munden under en hockey-kamp, hvilket resulterede i en knækket fortand. Her på stedet er der som tidligere beskrevet ikke faste tandlæger, og vores læge ville ikke gøre noget. Terese deriomod var staks klar til at træde i karakter, så hun tog på tandklinikken med “patienten” og med kyndig telefonisk vejledning lykkedes det at få limet tandstumpen på igen. Samtidigt blev det arrangeret at Ole på vej hjem fra Nuuk rejste over Grønnedal for lige at sikre at arbejdet var gjort ordentligt. Det betød, at vi havde dejligt weekend besøg inden Ole drog videre til DK.

Hobitten er ligeledes kommet i vandet, efter vinterens ombygning. Under prøveturen, døde motoren. Trods et ihærdigt forsøg på at padle ind til havnen, måtte jeg meget skamfuldt se mig selv og Hobitten blive slæbt til havn af en flyverofficer 🙁

Fejlen er nu lokaliseret til en defekt termostat, og reservedelen er på vej med skib fra Nuuk og jeg regner med at jeg endnu engang stævner ud, denne gang dog under ledsagelse af en anden jolle.

Terese er kommet til at købe en salonriffel til rypejanten. Ungerne synes det er helt OK at prøve at skyde med den sammen med mor, for den larmer ikke så meget og den har heller ikke så kraftigt et rekyl. Jeg er nu ikke sikker på at der står noget i de pædagogiske lærebøger om børns brug af skydevåben.

Værelsesfordelingen i huset er også ændret, således at ungerne nu har fået hvert deres værelse, og der er lavet kombineret kontor/gæsteværese ovenpå.

Tja og som overskriften antyder er hele Dalen herunder også os ramt af skoldkopper, det vil sige at det kun er Line der er ramt, men mon ikke også Birk følger trop i den nærmeste fremtid.

Jeg har lige lagt diverse billeder ind fra den seneste tid.



Forår i Dalen

Livet i Grønnedal Posted on 16 May, 2010 12:03:34

Så er foråret rigtigt ved at have bidt sig fast i Dalen. Moskusen vader rundt om husene, fjeldene er ved at blive grønne, temperaturen er til udendørsaktiviteter hytterne skriger på at blive brugt.

Her i miniferien har vi også gjort brug af tilbudet om et “minicruise” i en af velfærdsbådene. Hele familien inkl. familien Erthmann tog onsdag efter arbejde på tur til Bjørnebo, for at blive der til fredag, hvor vi desværre grundet min vagt lørdag blev nød til at tage hjem.

Planen er at nu her efter vagten, tager vi på fjorden for at se om vi kan fange lidt agmasetter. Vi har de sidste par dage kunne se store flokke af sæler jage i flok her inde i fjorden, så efter sigende skulle det være muliugt at fange fisk nu.

Jeg har lagt lidt billeder ind fra bla. en veloverstået rypejagt, hytteturen, mormor og morfars besøg og nogle af Tereses elever der er på tur med den skrappe lærer.



Next »