Jeg tror at vi er ved at blive vant til at være heroppe. Sidste opdatering på bloggen var i juni måned, hmmm mon ikke det er et tegn på at vi har beskrevet et helt års cyklus, og det vi oplever nu ikke er BREAKING NEWS? Det betyder ikke, at vi ikke nyder at være heroppe, jeg tror bare, at vi nu får detaljerne med i de oplevelser vi får. Vores aktiviteter er jo i høj grad styret af vind og vejr og årstidernes skiften, derfor gør vi jo mange af de samme ting på samme tidspunkt som sidste år. Eksempelvis har vi sommeren igennem sejlet rundt i Hobitten (vores lille båd), været på hytteture, fisket, gået ture, haft dejlige familiebesøg og samlet forråd til vinteren (bær og svampe). Efteråret er gået med laksefiskeri (omtrent 100 store fine laks), røgning af laks, Tereses rensdyrjagt, Danmarksbesøg, klargøring til vinteren og almindelig efterårshygge. Nu er vi så efter kalenderen nået til vinter, vi har da også – absolut ingen sne – mellem minus 5 og plus 12 grader, så godt vi har købt hele vinterkollektionen af PEAK og CANADA GOOSE smiley Særligt glad har jeg været for min og naboens kollektive snescooter. Der har været nok sne til, at den kunne køre fra hobbyværkstedet til vores forhave, hvor den nu står på jorden og venter på sne.

Nå jeg har lige lagt lidt billeder ind fra det sidste halve år.

GODT NYTÅR til alle.