Som overskriften antyder, er der afholdt omvendt-dag i hus 98 i dag. Hvad er så en omvendt-dag? spørger du nok nu. Omvendt-dag er en dag hvor alt er omvendt, derfor startede dagen med at familien indtog en portion varm mad, selvom klokken nu har passeret 1600 er der ingen i familien der har fået pyjamassen af endnu, frokosten er blevet indtaget som indendørs skovtur og vi forventer at aftensmaden bliver en portion cornflakes med mælk. Ungerne har glædet sig i flere dage til denne omvendt-dag, og med god grund, vejret har nemlig også holdt omvendt-dag i dag. DET HAR SNEET!!!! det er godt nok også blevet varmere og der er sjap over hele Dalen, men der er hvidt.
Jeg har lagt et par billeder ind fra vores indendørs skovtur og eftermiddagens backgammon turnering.